5 bud på at løse fremtidens kompetencebehov

Af Ida Auken, MF for RV og Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA – begge formænd for SIRI-kommissionen

“Robotterne kommer” er ofte blevet udråbt som en trussel. En trussel mod vores arbejdsliv og vores identitet som en værdifuld medarbejder. Men hvordan kommer dit arbejdsliv faktisk til at se ud, hvis din nye kollega er en robot? Med digitaliseringen ændres jobfunktioner og efterspørgslen på kompetencer. En bekymring for fremtidens jobmuligheder og hvad man egentlig skal kunne, skaber utryghed og i nogle tilfælde også modstand mod ellers værdiskabende teknologier. SIRI-kommissionen har med analyser og cases forsøgt at komme med bud på, hvornår vi håndterer behovet for nye kompetencer. Og der er i hvert fald 5 håndtag, man kan tage fat i.

Fokusér på at skabe værdi for både virksomhed, kunder og medarbejdere står der på det første håndtag. Succesfulde digitaliseringsprojekter fokuserer på at skabe mere værdi i stedet for kortsigtede automatiseringsgevinster. Værdi, der kan mærkes hos kunder, elever eller borgere, når f.eks. de rutineopgaver, som ingen gider løse, bliver løst at en computer. Og hos virksomheden selv i form af f.eks. mindre spild eller mulighed for bedre at forudse ændringer hos kunder og leverandører etc.

Medarbejderne skal inddrages fra start. Medarbejdere skal ses som en ressource, der med fordel kan have indflydelse på, hvordan arbejdsprocesserne ændres, også for at give medarbejdere og ledelse mulighed for at forstå potentialet i den pågældende digitale løsning. Der bliver øgede krav til medarbejderes nysgerrighed, de skal bl.a. være klar på at eksperimentere med nye arbejdsformer, da digitale løsninger ændrer måden, vi arbejder sammen på. En case viser, hvordan skolelærere oplever en ændret arbejdsrolle. På Mørkhøj skole har de oprettet et innovationscenter, hvis formål er at sætte rammerne for at lærere og elever kan skabe digitale læringsforløb sammen. Her bliver eleverne i højere grad medskabere af deres egen læring. Hvor lærerne før skulle agere eksperter, skal de nu facilitere et læringsrum, hvor eleverne trygt, nysgerrigt og med engagement kan udforske digitale læringsforløb.

Et tredje håndtag er, at nye kompetencer læres bedst i praksis. Hvis nye teknologier skal skabe værdi, handler det om at gøre implementeringsprocessen til en læringsproces, hvor formel og uformel læring blandes og kompetenceudvikling tænkes ind fra starten, som f.eks. når en række medarbejdere i SEB Group eksperimenterer med og træner en ny virtuel agent.

Digital forandringsledelse handler om at skabe organisatorisk forankring. Nøglen til succesfulde digitaliseringsprojekter handler ledelsesmæssigt set om forankring og at orkestrere en forandringsproces, hvor man eksperimenterer og lærer.

Endelig skal uddannelsessystemet blive bedre til at matche løbende forandringer og behovene for kompetenceudvikling. Vi uddanner os typisk i de første ca. 25 år af vores liv og forventer derefter at kunne gennemføre langt størstedelen af vores arbejdsliv uden videre uddannelse. Det kommer ikke til at holde. Der er behov for, at vi i højere grad indtænker på-jobbet-læring i vores uddannelsesmodel og bliver ved med det hele arbejdslivet.

Danmark har vi et gratis uddannelsessystem, et højt kompetenceniveau og en befolkning, der generelt er gode til at tage medansvar. Dermed har vi mulighed for som samfund at tilegne os nye kompetencer hurtigt. Lad os udnytte dette på arbejdspladsen, når vi forsøger at lære bedst muligt at udnytte digitaliseringens potentialer.

2 responses to “5 bud på at løse fremtidens kompetencebehov

  1. Kunne vi blot for værdiskabelse i vores demokrati og specielt folketinget.
    Bare vi dog kunne få robotter i Folketinget. Tænk hvad vi kunne spare på usaglige indlæg og få flere facts på bordet…I stedet for 179 ville jeg synes 59 medlemmer ville være passende. Tænk hvad vi kunne spare også i kroner og måske få flere kompetente der ville melde sig. Altid sjovt med når folk har begejstring for teknologi er det altid lige netop andre sektorer der kan rationalisere..seføli ikke hvor de selv arbejder !! Og så ville vi da slippe for alt den indavl. Det er sateme Tordenskjolds soldater der opererer pba. det kæmpe fald der er i vælgerforeningerne.

  2. Vigtig pointe med langsigtet værdi versus kortsigtede automatiseringsgevinster, desværre drives langt de fleste virksomheder ud fra sidstnævnte perspektiv. Mht menneskers fortsatte relevans for arbejdsmarkedet er det nødvendigt at satse på livslang læring og uddannelse, og det skal ikke kun være op til arbejdsgiverne at beslutte: apropos det med den kortsigtede gevinst har de færreste arbejdsgivere tilstrækkelig fantasi til at forestille sig, hvad arbejdsstyrken skal kunne om to år, for ikke at tale om fem år. Løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling skal reguleres på en anden måde og det skal finansieres, derfor må arbejdsmarkedets parter gå sammen med politikere og finde en fælles løsning – det må for Guds skyld ikke være op til den enkelte arbejdsgiver. Mvh Maya

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *