På vej i fremtiden – disruption i sundhedsvæsnet

Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Yngre Læger og medlem af SIRI-kommissionens sundhedsekspertgruppe

Den accelererende udvikling af ny sundhedsteknologi er vigtig og griber ind i stort set alle aspekter i væsenets mange komponenter. Og her er det meningsløst at tale om fremtiden adskilt fra nutiden. IoT, udviklingen af apps og de forbrugerrettede sundhedsteknologier sker i lynets hast og uafhængigt af de planer, der lægges i det offentlige væsen – de produceres, fordi der er et marked, fordi forbrugerne køber dem. Og det disrupter vores sundhedsvæsen. Og suppleret med de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor ifa. bl.a. en øget ældrebyrde og flere kronikere, kalder udviklingen på en grundlæggende anderledes mission og organisering i det offentlige sundhedsvæsen, hvis vi skal kunne løse udfordringerne og høste frugterne af teknologien.

Lad mig pege på nogle nøglepunkter:

Big data – Yngre Læger bakker op om, at data skal udvikles, gemmes, deles – MEN kun, når det er meningsfyldt og relevant, fordi det direkte gavner den behandlingsmæssige eller patientoplevede kvalitet eller via forskning kan skabe bedre muligheder fremadrettet. Og hvis det skal være nyttigt, så skal data være umiddelbart tilgængelige for lægen i klinikken. Det skal være nemt, hurtigt og intuitivt at søge de relevante data frem – det gælder både for læge og patient. Og her må man spørge, om det er smart og fremtidssikret at have forskellige sundheds it-platforme i de fem regioner? Er det vejen frem for en fælles vision om tidstro datadeling på tværs af sektorer og geografi? Vi siger i hvert fald ja tak til en national strategi.

Sikkerhed – det er afsindig vigtigt at værne om patienternes personlige og private oplysninger – både at der ikke indsamles unødige oplysninger og at de ikke deles ukritisk og til andet end hvad behandling og patientkvalitet tilsiger. Juraen skal sikre patienternes dataretlige sikkerhed – og medarbejdernes retssikkerhed. Gør juraen det? Måske er der også brug for disruption af juraen på det her område.

IoT og apps – er der jo allerede; mange flere ting og tekniske devices end mennesker er på internettet og taler lystigt sammen og deler data. Men borgerne downloader også rigtig mange sundheds apps af varierende kvalitet og anvendelighed – apps, der laver selvmålinger og selvrapporteringer mm. Det skal vi bruge positivt, der hvor vi kan – men vi skal også som læger bidrage til, hvilke parametre, der skal ligge til grund for at sikre validiteten af en app. Med andre ord: Pålideligheden er nødt til at være høj, for at vi kan bruge data som grundlag for behandling og behandlingsjustering – nytteværdien af en app er nødt til at være væsentligt højere end underholdningsværdien. Og på samme vis er vi heller ikke fuldstændig ukritiske overfor IoT og apps i andre sammenhænge – når det f.eks. handler om at ”chippe” de ansatte af såkaldt logistikmæssige årsager, så kræver vi en kritisk vurdering af relevansen i det enkelte tilfælde – for det kommer meget nemt til at føles som overvågning, udtryk for mistillid og dermed gift for et godt arbejdsmiljø, og har måske ikke den nødvendige værdi for såvel patientbehandling og økonomi, som nogen kunne tænke.

Så hvad skal der til i praksis for en succesfuld ibrugtagning af ny sundhedsteknologi.

Mit bud er:

  • Et behov for at gentænke sygehusenes og hele det offentlige sundhedsvæsens mission, organisation og vigtigste opgaver i fremtidens digitale univers
  • Et behov for en fælles, national strategi for big data og sikkerhed – så der banes vej for tidstro deling af sikker data i sundhedsvæsnet
  • Og sidst men ikke mindst – et behov for at vi som ansatte og fagforeninger engagerer os, stiller krav og tager medansvar for udviklingen – og er parate til, at vores egne kompetencer og roller nødvendigvis også skal forandres.

Lad mig elaborere på det sidste.

Som læge og formand for Yngre Læger kunne jeg tænke mig, at vi sætter pejlemærker for, hvornår ny sundhedsteknologi er relevant at ibrugtage. Det er ikke al ny teknologi, der er relevant, blot fordi, det er muligt.

Mine bud på pejlemærker vil være relevans og realisme.

Relevans handler om, at teknologien påviseligt bidrager med bedre behandlingskvalitet, bedre patientoplevet kvalitet, udbedring af ulighed i sundhed og endelig smartere og smidige arbejdsgange. Sidstnævnte vil også gavne økonomien. Det er så også rimeligt som medarbejdergruppe at kræve, at nye it-systemer og platforme og devices implementeres på en måde, så man er inddraget og involveret og selv er med til at pege på, hvordan arbejdsgange kan gøres smartere. Teknologien SKAL simpelthen gøre arbejdet smartere og understøtte den kliniske virkelighed.

Og så er der behovet for realisme. I de økonomiske diskussioner med staten, oplever Yngre Læger ofte, at budskabet er, at ny teknologi gør alting billigere, hurtigere og nemmere og vil medføre, at vi som medarbejdere sparer tid. Men nye sundhedsteknologier er ikke pr. automatik enslydende med øget produktivitet og effektivitet. Flere nye behandlingsformer er billigere, men mange er både bedre og dyrere. Og dertil kommer den konstant stigende efterspørgsel på sundhedsydelser.

Men slutteligt vil jeg som yngre læge se på de sundhedsprofessionelle. Vi skal bestemt forny både vores rolleforståelse og kompetencer. Det skal stadig handle om god lægefaglig behandling og kvalitet. Og det skal i endnu højere grad også handle om at betragte relationen til patienten som en samarbejdsrelation, hvor vi involverer patienten og lytter til patientens egne oplevelser, data og overvejelser.

Vi tror ikke, vi er på vej mod det personaletomme sygehus eller sundhedsvæsen – men at alle faggruppers opgaver og roller skal retænkes. Vi skal også selv disruptes. Opgaven bliver bl.a. nok i endnu højere grad også at hjælpe patienterne med at fortolke de mange data, de selv kommer med. Så kompetencer som samarbejde og kommunikation må nødvendigvis blive endnu mere væsentlige.

Derfor må vi i samarbejde med andre skabe værdifulde løsninger til gavn for samfundet. Den vision er meningsfuld og derfor handler det om at drive den sundhedsteknologiske udvikling frem mod fremtidens hospital, være kritisk overfor mulighederne, men gribe de gode løsninger og være åben overfor forandring.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *