Bliver ”Watson” borgerens nye bedste ven?

Af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og medlem af SIRI-kommissionens sundhedsgruppe

Nye dokumentationssystemer og avanceret robotteknologi er efterhånden hverdag i sundhedssektoren, og vi afprøver kunstig intelligens (AI) som støtteredskab til diagnostik og behandlingsforslag i stor stil. Vi forventer store fremskridt i anvendelsesmulighederne af AI i klinikerens hverdag. Sundhedsprofessionelle må lægge sig i selen for at kunne følge med udviklingen, og for at vi samtidig kan opnå den forventede gevinst.

Det er fortsat målet, at vi giver kompetent pleje og behandling – vi skal bare gøre det med hjælp fra tekniske redskaber. Udviklingen byder det, da vi i fremtiden står overfor store udfordringer med befolkningens sundhed. Der er nemlig udsigt til, at vi vil leve længere samtidig med, at vi lever med flere komplekse sygdomme, hvilket betyder, at der er behov for kontinuerlig hjælp og støtte fra sundhedsvæsenet. Fremtiden kræver altså, at vi arbejder med sundhed på helt nye måder. Mange flere arbejdsgange i sundhedsvæsenet vil i fremtiden være automatiseret end i dag. Velfærdsteknologiske løsninger vil blive tænkt ind i de arbejdsgange, vi i dag kender så godt – enten som et teknologisk supplement eller som en erstatning for de løsninger vi allerede kender.

I dagligdagen kender vi allerede til brug af forskellige elektroniske devices, blandt andet pulstæller og gps med indbygget kaloriemåler. Selvmonitorering er blevet en motivationsskaber i forhold til bestemte livsstilsmål. I forhold til sundhed vil disse devices i kombination med AI kunne anvendes i den forebyggende indsats. Et fremtidsscenarie kunne være, at borgere selv starter måling af flere sundheds- og sygdomsmarkører med målet om at bevare sundhed hele livet igennem. Sundhedsmarkørerne har forebyggende betydning for sygdom, da de indsamlede data automatisk overføres til diverse platforme. Med udgangspunkt i de indsamlede data, som udgør en personlig sundhedsprofil, kan AI komme med livsstilsvejledning i forhold til de indberettede data. Hvis vi går skridtet videre, hvor den private sundhedsprofil bliver samkørt med sundhedsvæsenets biologiske profiler, så vil AI kunne forventes at kunne forudsige risici for sygdomsudvikling og derudfra vejlede borgeren i at undgå udvikling af sygdom. Det betyder, at AI giver helt nye muligheder for forebyggelse af sygdomme.

I dag er det klinikeren, der har adgangen til AI, patientens sundhedsprofil og patientrapporterede oplysninger til brug i den kliniske beslutningstagen. I fremtiden forventes det, at den almindelige borger vil få denne adgang selv. Det vil give borgeren en ny sundhedsviden, og den viden vil rykke på autoriteten i sundhedsøjemed. For hvem skal vi lytte til, når det gælder sundhed? Den viden jeg selv kan skabe ved selvmonitorering og brug af AI, eller den viden som de sundhedsprofessionelle er uddannet i og udvikler? Spørgsmålet er, om den teknologiske udvikling vil det rykke på tidspunktet for, hvornår borgeren henvender sig eksempelvis egen læge? Og vil vi se, at borgere i højere grad selv klarer de forskellige sundhedsproblematikker? De sundhedsprofessionelles rolle ændrer sig – men det gør patienternes også. Men det er afgørende, at vi bevarer det menneskelige i en ”robotificeret” tid.

Sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle er netop vigtige, når det kommer til den menneskelige relation. At der er mennesker, som kan hjælpe med at navigere midt iblandt robotter, kunstig intelligens og i anvendelsen af sundhedsdata. At der er mennesker, der kan sikre, at patienter følger behandlingen. Det er vigtigt, at sundhedspersonalet kan vejlede og støtte patienter i et teknologi-domineret sundhedsvæsen. Men det kræver også, at man ikke lader teknologien overhale hverken borgerne eller sundhedspersonalet i et tempo, hvor det er umuligt at følge med. Teknologiens indtog og de nye teknologiske muligheder betyder, at vi i sundhedsvæsenet skal være på forkant med de etiske udfordringer og dilemmaer, som vil opstå.

Teknologien i sundhedsvæsenet skal være til for menneskers skyld. For mennesker skal have gavn af den – om man så er personale eller patient. Og den skal ikke være skalkeskjul for spareøvelser og nedskæringer. Der skal være tid til at informere, tid til relationen, tid til de vigtige samtaler, tid til at følge et forløb, tid til at lytte til og tale med de pårørende og ikke mindst tid til faglighed. Sygeplejersken vil fortsat være patientens bedste ven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *