Sådan indtager dronerne Danmark de næste 5 år

Af Ken Falk, CEO Scopito Aps og medlem af SIRI-kommissionen

Det kan være ”farligt” at proklamere, hvordan dronebranchen vil udvikle sig i fremtiden. Jeg vælger alligevel at give det et skud. Én ting er ganske sikkert; Dronerne er kommet for at blive. Det er kun et spørgsmål om hvor, hvem og hvordan man vælger at benytte denne innovative teknologi.

Droner er ikke noget nyt. Helt tilbage i 1849 brugte Østrig ubemandede ”drone balloner” til at bombardere Venedig. Desværre skiftede vinden retning, og flere af ballonerne fløj tilbage over Østrigs grænser. Dronernes militære fortid har desværre givet ordet ”drone” en dårlig klang, selvom de i dag også bruges til at redde liv og reducere CO2 udslip. Jeg vil her fokusere på de kommercielle droneområder.

Nyheden omkring droner, er at teknologien er blevet meget billigere og dermed tilgængelig for både hobby og erhverv. I dag kan du købe en hobby drone for under 10.000kr, som er spækket med spændende teknologi som automatiseret flyvning og billedgenkendelse. Der bliver talt meget om fremtidens brug af droner, og hvordan vi udnytter teknologien til skabe job og vækst i Danmark. Men faktum er, at kommerciel droneflyvning allerede er i gang. Der er i dag omkring 1.300 godkendte droneoperatører* i Danmark. De fleste er startet indenfor reklame, foto- og videoproduktion.

De seneste 3-5 år er de kommercielle dronevirksomheder begyndt at fokusere på forretningsområder, hvor der kræves større ekspertise og højere kvalitet. Ved at fokusere, har flere dronevirksomheder med succes fundet en niche, hvor kan levere et unikt produkt. Samtidig er der kommet meget fokus arbejdsgange og værdien af det data dronerne opsamler. Grundlæggende er dronerne i sig selv ganske ligegyldige, de er blot et effektivt værktøj til at opsamle data. Tag f.eks. vindmølle branchen. Droner bruges i dag flittigt til at inspicere vindmølle vinger. DONG er interesseret i slutrapporten, der fortæller, hvor der er skader og hvornår de skal udbedres.

De næste 5 år vil automatiserede flyvninger og dataanalyse være en prioritet. Det er simpelthen en nødvendighed, hvis denne teknologi skal udbredes i stor stil. Der er omkring 350.000 vindmøller i drift i dag*. En droneinspektion leverer typisk 1.200 billeder per vindmølle. Det bliver til 420 millioner inspektionsbilleder. Dette er både dronernes fordel og ulempe; De opsamler store mængder data i rigtig høj kvalitet. Men hvis der ikke er en skalérbar måde at analysere det data, bliver det værdiløst.

Vi kommer til at se dronerne blive en del af hverdagen, hvor de flyver automatisk omkring højspændingsledninger, gasrør, bygninger og fjernvarmeledninger for at finde fejl og lækager. Med ny teknologi opstår også nye bekymringer. Her er især privat livets fred blevet diskuteret offentligt. Heldigvis er der meget klare regler for hvordan data behandles, og om det må deles. Det kan naturligvis virke bekymrende, hvis en drone overflyver en have eller en mark, men når alternativet er en stor kran ind på marken eller en fjernvarmemand, som skal ind i din baghave for at lede efter lækager, så synes jeg faktisk det er en bedre løsning.

Jeg tror, vi indenfor 5 år er meget længere end vi turde håbe på. Det kræver dog politisk velvilje, så vi har rammerne til at skabe vækst. Her er blandt andet mulighederne for at flyve Beyond Visual Line Of Sight helt afgørende. Jeg glæder mig fantastisk meget til se, hvor vi står om 5 år. Vi ses på den anden side!

*UAS Denmark, * GWEC

Staffetten går videre til formandskabet Ida Auken og Thomas Damkjær Petersen med præsentation af SIRI-kommissionens transportanbefalinger

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *