Uddannelse giver muligheder. Også i robotternes tidsalder.

Robotter og nye digitale forretningsmodeller. Den 4. industrielle revolution for­an­drer hastigt vores arbejds­mar­­ked. Det giver udfordringer. Men be­stemt også muligheder. Hvis vi er klar til at gri­­be dem.

Af Ida Auken, MF for Radikale Venstre, World Economic Forum og den ene formand for SIRIKommissionen

En af de ting, jeg holder meget af ved Danmark, er vores evne til at løse store udfordringer. Sammen. I starten af 1800-tallet indførte vi undervisningspligt for at give mennesker og sam­fund nye muligheder. Da indu­stri­a­li­se­ringen fik fat hos os, prioriterede vi ferie og rimelige ar­­bejdsvilkår, så alle fik del i de nye mu­lig­he­der. Og da vi i starten af 19­­90’erne så behov for at fremtidssikre vores alderdom, fandt vi på de nu berømte arbejds­mar­keds­­­­­pen­sioner, så en tryg seniortilværelse blev alle forundt.

Eksemplerne er mange. Og de peger på noget vigtigt ved os danskere: Evnen til at flytte os sammen, når tidens tendenser udfordrer, den verden vi kender.

Nu står vi over for en ny udfordring: ”Ro­botternes tidsalder”. Vi er på vej ind i en tid, hvor mere og mere arbejde kan klares af kunstig intelligens og automati­se­rede arbejds­pro­ces­ser. Men, der er ingen grund til at fortvivle. For vi har før vist, at vi kan gøre udfordringerne til muligheder. Damp, elek­tri­ci­tet og computere repræsenterer hver især en industriel revolution. En revolution, der har overflødiggjort visse job, men samtidig skabt en lang række nye – og mere interessante. Robotterne vil ikke kun give os udfor­drin­ger, men også en lang række nye muligheder.

I SIRI-kommissionen drøfter vi løbende, hvordan vi bedst griber de muligheder. Og jeg overvejer, hvad vi kan gøre politisk. Her er svarene indtil videre mangelfulde. Nogle præsenterer drøm­me­­sce­­narier og luftkasteller. Andre dommedagsprofetier og skrækscenarier. I Radikale Venstre abon­ne­rer vi hverken på frygt eller uto­pier – men på konkrete, ambitiøse løsninger.

Det står klart for mig, at vi må gribe tilbage til den ånd og de værdier, der i sin tid fik os til at indføre gratis un­der­visning til alle børn i Danmark. Det, vi dengang ville opnå, var jo, at give alle mennesker muligheder i livet. Og det er præcis det samme, vi vil nu. Når sekretærens arbejde bliver automatiseret, lægens job over­ta­get af en robot og taxachaufføren overhalet af selvkørende biler skal vi have svar parat, der giver dem nye mulig­he­der i livet.

Jeg tror på, at dét svar er uddannelse. Men ikke som vi kender uddannelse i dag. Vi er nødt til at tage et nyt stort skridt sammen – i stil med undervisningspligten og arbejdsmarkedspensionerne. Et skridt, hvor vi forlader fore­stil­lin­gen om, at ud­dan­nelse kun sker i en bestemt årrække i starten af vores liv. Et skridt, hvor vi dropper ideen om, at uddannelse og arbejdsmarked er adskilte størrelser. Et skridt, hvor vi holder op med at tro, at uddannelse kun kan ske inden for bestemte institutioners murer.

Vi skal med andre ord sikre uddannelse til alle, gennem hele livet, i en vekselvirkning med deres job og i langt mere fleksible formater, end vi kender det i dag. Vi radikale er gået i tænkeboks for at strikke en sådan løsning sammen. En løsning, der sikrer, at uddannelse også i fremtiden giver nye muligheder. Til den enkelte. Og til vores fællesskab.

Vi har før vist, at vi kan vende store udfordringer til nye muligheder. Lad os gøre det igen. Sammen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *