Førerløse biler ændrer transport fra et gigantisk passiv til et aktiv

Af Henrik Schärfe, CEO Fonden Autonomous og transportekspert i SIRIkommissionen

Dagens transportbillede er mest kendetegnet af et massivt ressourcespild. Kommuner og regioner bruger årligt et 2-cifret milliardbeløb på at køre i bil. Private virksomheder bruger lige så meget, og privat bilkørsel løber op i mange gange det tal. De samlede udgifter er astronomiske, og vi får i realiteten næsten ingenting ud af det. Det skyldes, at vi i hovedsagen slet ikke er interesserede i rejsen – vi er interesserede i destinationen.

Med fremkomsten af selvkørende biler kommer vi til at stå i en helt ny situation. Det bliver nemlig muligt at ændre synet på transport fra et gigantisk passiv til et aktiv. Det vil ske ved at genanvende førerpladsen på helt nye måder. Her er et par eksempler:’

  • Hver dag køres mange ældre fra deres bopæl til dagscentre, hvor sundhedspersonale og andre står klar til at modtage dem. Men faktisk kunne man tænke sig, at mødet med sundhedssektoren begyndte allerede ved kantstenen.
  • Pendlertrafikken er både irriterende og omkostningsfuld. Men hvis biler kører sig selv, kan man lave mange andre ting end at glo på bagenden af bilen foran. Mange pendlere har en times transport hver vej, og hvis den udnyttes til at arbejde, kan det jo godt være, at man kun er seks timer på kontoret. Til gengæld kunne vi måske blive bedre til at udnytte hinandens selskab på arbejdspladsen
  • Mange børn med særlige behov transporteres til og fra skole hver dag. Med selvkørende biler kan man for den samme økonomi sende fagpersonale med dem rundt. Det vil betyde, at den pædagogiske indsats bliver en dør-til-dør oplevelse og kommer helt tæt på hverdagssituationer. Det er en tanke værd.

Marianne Dahl Steensen lægger i sit indlæg vægt på de job, der skabes ved teknologiudvikling. Det synspunkt deler jeg. Det er faktisk svært at argumentere for, at digitalisering medfører arbejdsløshed. I perioden 2003 – 2009 oplevede vi et markant fald i ledighed, samtidigt med digitaliseringen tog fart. Det tyder på, at ledighedstallet afhænger af makroøkonomiske tendenser snarere end af tilstedeværelsen af teknologi.

Faktisk er der mange eksempler på, at ny teknologi skaber helt nye industrier i deres kølvand. Typograferne forsvandt i 70’erne, da deres arbejde blev automatiseret, men ud af den situation voksede en helt ny og meget stor grafisk industri. Der kom mange tusinde nye jobs ud af .com bølgen fra 90’erne og frem. Og et kvalificeret gæt er, at vi nu kan gøre det samme med fremdriften af cyber-physical systems, enterprise IoT og kunstigt intelligente systemer.

Forandringspotentialet i digitale teknologier gør det muligt at udforske helt nye markeder, og – lige så markant – at fastholde en kerneydelse på nye måder. Dvs. anvende ressourcerne på bedre måder. Den afgørende faktor er med andre ord vores evne til at skabe nye værdier gennem teknologi.

Jeg spiller bolden videre til min navnebror Henrik Bodsgaard, Adm. direktør i IBM Danmark, og glæder mig til at høre hans syn på forholdet mellem maskinintelligent og menneskelig værdiskabelse.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *